Sommerkøb i Svendborg
Vi har forladt sommerhuset og er landet i Svendborg nogle dage inden vi tager hjem til København. Min svigerfar bor midt inde i byen i en hyggelig baggård til gågaden og jeg elsker at smutte ud og gå en lille tur i byen. Her er nogle af dagens fund. Som altid har jeg været en tur forbi H&M og shoppet på deres udsalg. Idag blev det to par fine sommershorts og to par pyjamasbukser. Så har jeg været nede hos genbrugsbiksen og fundet dette fine ovale fad. Elsker at dække op med forskellige fine fade med mønster i forskellige farver. Seneste Cover fik også komme med hjem, har lige hygget mig med det i haven på et tæppe i skyggen. Well, nu må jeg afslutte, lille V vil have os med ud så lukker og slukker nu for en tur ned på havnen. Dejlig torsdag til dig, Kh C