Til salg: Smukke pasteller hos det svenske power couple
Se alle billeder her:
Fredag og snart weekend! Jeg er lige kommer hjem efter en morgentur rundt søerne og sidder nu her i vores køkken og skal igang med dagens opgaver. Men, først skal jeg altså liiige dele den her pastellige 'boligbolsje' med jer. Da jeg i morges scrollede igennem mit instafeed opdagede jeg nemlig at det svenske mediapar Sigge Eklund(podcaststjerne og forfattere) og Malin Eklund chef for livsstilsbrandet Daisy Grace , har sat sin lejlighed i populære Vasastan til salg hos Sigges bror Frederiks succesmæglerfirma Eklund Stockholm New York .
Den røde tråd i dette hjem er de pastellige farver som går igen i alle rum. Ved at male gulvene hvide har man sikret sig et overordnet lyst og let udtryk.
Det giver skøn visuel effekt at male rum i fil i forskellige kulører.
Drømmen til efteråret, en kakkelovn med smukke detaljer.
Får lyst til at male lyserødt når jeg ser dette soveværelse i blide pasteller og så elsker jeg læselampen på væggen i messing og zebramønster fra Svenskt Tenn.