Hverdagsfavoritter
Hej kære venner, hvordan har I det her midt i oktober?
Nu er vi virkelig i efteråret og det er både mørkere og ja i alle fald lidt koldere ude. Jeg nyder som jeg tidligere skrevet den her årstid. Det har jeg altid gjort men jeg tror i sær jeg gør det lige nu fordi jeg er i en ret introvert periode. 2020 er et vildt år med utroligt meget udvikling og healing for mig og jeg kan mærke at jeg har brug for roen til at komme til bunds med en masse ting. Mit medium Bille sagde det i januar at 2020 bliver mit ‘balanceår’ hvor mange ting langt om længe falder på plads i mit indre, indtil videre passer det meget godt. Det er også vildt hvad der sker både i Danmark og ja i hele verden. Mange mørke ting kommer op til overfladen nu og det er jo utroligt spændende hvordan det hele kommer til at udvikle sig i USA den 3 nov. Jeg føler bare at alt er muligt. Jeg krydser fingre og håber på det bedste:-).
Hvad med jer, hvordan er 2020 for jer? Er jeres verden vendt på hovedet eller følger I bare stille og roligt med i det der sker?
Nu til noget helt andet, ting som gør mig glad i min hverdag lige nu! Jeg kan synes det er herligt at samle nogle af min hverdagsting på den her måde i et lille stilleben indimellem, måske kan I blive inspirerede?
Drømmen er at have en have hvor man kan hente blomster i løbet at året men jeg er ikke der endnu så disse har jeg klikket hjem fra Nemlig og placeret i min fine gamle russiske vase.
Jeg læser såå mange bøger og har hele tiden nye der ligger og venter på at blive læst. Bøger om personligudvikling og om hvordan man får et lykkeligt og harmonisk liv har været mit fokus de seneste mange år, men indimellem popper der op bøger om indretning og rummenes påvirkning på vores helbred og så er jeg hurtig til at bestille dem hjem. ‘Happy inside’ er skrevet af brittiske Elle Decorations tidl. Chef red Michelle Ogundehin og jeg er kun lige startet men den virker lige som noget for mig og jeg glæder mig til at dele lidt mere om den når jeg læst den færdigt.
Min datter Viola og jeg har lavet perlesmykker, disse har jeg ved siden mit armbåndsur for at huske mig selv på at have glæde og kærlighed med i mit liv i sort og småt.
Jeg elsker Lavendel og har altid den her fra Weleda stående på hylden i mit badeværelse. Læbepomaden fik bare være med fordi den grønne farve frisker op:-).
Bliver glad hver gang jeg kigger på min toiletpung fra Svenskt Tenn. Elsker farverne som lyser op på badeværelsesskabet.
Jeg har verdens sødeste mand som elsker at give og få gaver. Den anden dag når han været til et møde som gik godt nede i byen kom han hjem med en lille gave til mig og en til Viola. I min pakke fra Stilleben fandt jeg den her super fine kop fra Studio Arhoj ! Han ved jeg elsker Stilleben og så hade gået der ind og købet den her fine, fine tekop til mig. Såå sødt:-).
Jeg kan se at jeg glemt at tage billede af trøjen og Elle Decoration bladet. Trøjen er fra Project AJ117 i min yndlingsrøde farve og bladet er bare det senest danske Elle Deco som altid er så super smukt at kigge i.
Sådan, det var det hele for idag! Nu skal jeg ind og have noget frokost og en lille morfar. Det er noget af det bedste jeg ved efter jeg spist frokost.
Lys og kærlighed,
Caroline