Hjemme hos herr og fru Ganni

Under kategorien ‘Beautiful homes’ her på bloggen samler jeg de hjem jeg synes er ekstra inspirerende. Den anden dag delte Johanna Bradford et link til en artikel på British Vogue’s website hvor man kan finde disse billeder fra Ganni’s grundlæggere Ditte og Nicolaj Reffstrup’s herlige hjem. Kom med så kigger vi lige på hvordan de indrettet sig i sin hyggelige murstensvilla på Østerbro!

Ganni_2020.06.22_GANNI_RUM_VOGUE_EH_0171.jpg

Hjemmet er en skøn kreativ blanding af mønster og farver i Pippi Langstrømpe stil à la The Apartment. Rummet på billedet er måske en del af stuen el. et slags bibliotekshjørne med hyggelig indbygget lyseblå reol, virkelig cool moderne skrivebord og en indbydende daybed i flet med masser af forskellig mønstrede tekstiler. Smart med et arbejdsbord som står frit i rummet hvor man jo faktisk kan sidde på begge sider.

Ganni_DSF9177.jpg

Jeg elsker hus som dette, min drøm er et gammelt charmerende murstenshus med en vild og hyggelig have. Fint med det grønne vinduer og den røde kant på taget til de gule mursten.

Ganni_2020.06.22_GANNI_RUM_VOGUE_EH_0100.jpg

Dette rum er virkelig mit favoritrum. Elsker hvordan man brugt farver på vinduer og paneler, det lange Børge Mogensen bord er så fint med sine bløde former for enden og gulvet med sit ternede mønster er igen med til at give det hele noget naivt og uhøjtideligt over sig. Jeg synes nok det ville være dejligt med et gulvtæpper som fx sisal men ellers er det virkelig et skønt, skønt rum.

2020.06.22_GANNI_RUM_VOGUE_EH_0369.jpg

Stuen er hyggelig med flydersofa og masser af forskellige puder. Den blå vægfarve skaber en fin bagrund til de store billeder af Casper Sejersen som er indrammede med virkelig fin dybrød ramme.

Ganni_2020.06.22_GANNI_RUM_VOGUE_EH_0406.jpg

Sengen med det elegante rødstribede hovedgærde skaber fint blikfang i det blå soveværelse. Ved at vælge de klassiske hyggelige Le Klindt lamper sørger man for at fastholde hyggen så det ikke bliver for pænt og nobelt.

Ganni_2020.06.22_GANNI_RUM_VOGUE_EH_7836.jpg

Det kreative par i hallens fantastiske blå trappe og imponerende loftshøjde.

Mine venner det var det hele for nu, hvad synes I, er det ikke et ret fint og inspirerende hjem?

Forrige
Forrige

Julen hos Svenskt Tenn 2020

Næste
Næste

Tirsdagstanker....