Onsdagstanker om Corona, frygt, kærlighed og om at give slip

God eftermiddag til dig der kigger her ind på denne dejlige onsdag. Jeg vil bare dele nogle tanker jeg hade i mandags på min eftermiddags gåtur rundt søerne.

IMG_2804.jpg

Dem der følger mig på insta har sikkert set at at jeg glædeligt vandrer rundt ved søerne så tit som det er muligt. Det giver mig en sådan ro at promenere ved vand, træer og himmel. Det er her jeg kan lande og fordøje tanker og indtryk. Jeg synes virkelig at jeg er begyndt at få lidt af min gode energi tilbage her i det nye år. Mit skift til KETO og min traumabehandling har virkelig gjort underverk for mit sind. Jeg vågner op nysgerrig på dagen der skal komme og er fuld af forventninger næsten hver dag. Sådan var det bestemt ikke for bare et år siden. Det viser bare at alt er i forandring og at man aldrig skal give op:-).

Nå, det jeg enlig vil snakke om idag er at vi faktisk har muligheden at vælge hvordan vi vil forholde os til det der sker omkring os. Vi behøver ikke være offer af vores tanker. Jeg synes at jeg er blevet ret god til at reagere når mine negative og frygtfulde tanker kommer op i mit hoved ved at ligesom at notere at de er der og huske mig på at de faktisk ikke behøver være sande. Jeg er ikke min uro, uden jeg føler uro. Det er faktisk en stor forskel når man kan registrere sine følelser og tanker på afstand i stedet for at blive overvældet af dem. En fantastisk måde at øve sig på dette er klart ved at meditere. En av de vaner jeg arbejder på lige nu er at meditere hver dag. Gerne lige når jeg står op og så enten før jeg går i gang med aftensmaden eller efter. For mig er meditationen virkelig nøglen til velvære i disse dage hvor stilhed er en mangelvare.

Generellt så har jeg i 2020 mest haft kærlige tanker i stedet for urostanker og det er bare sååå rart. At føle kærlighed betyder for mig at jeg har en enorm tillid til livet og at jeg kan give slip og ikke behøver kontrollere det jeg ikke kan kontrollere. Jeg tror at vi når vi er i en tilstand af kærlighed er som aller bedst for både os selv og vores omgivelser. Det er her vi er åbne og ser muligheder og det er der det bedste sker. Med dette mener jeg selvfølgelig ikke at vi ikke må føle smerte, sorg, uro mm. Jeg kan bare mærke at det er viktigt at være obs på at man ikke bliver i denne sindsstemning for længe, da det har store konsekvenser for kroppen helt ned på celleniveau.

Men så i weekenden kunne jeg mærke et skift i min energi. Efter fredagens pressmøde om Coronaviruset så sneg der sig en uro ind på mig. Mit ‘katastrofeberedskab’ aktiveredes og jeg kunne mærke at jeg begyndte blive mere alert og tjekke nyhederne i mobilen hele tiden. Jeg som ellers bevist vælger at lade vær med at se nyheder fordi det altid bare er det negative der bliver taget op, var nu helt opslugt af rapporteringen om denne krisesituation i verden. Sådan fortsatte det hen over weekenden selv om jeg indimellem kom i tanke om at det måske ikke hjælper nogen at jeg dyrker dette og lader det fylde mit sind hele tiden.

Men så i går så gik jeg som jeg sagt en dejlig tur ved søerne og lyttede til en af mine yndlingspodcasts den spirituelle podcasten ‘Holy Crap’. Her snakkede dagens gæst Sanna som har det spirituelle bogcafé Bodish i Stockholm om at overgive sig og have tillid. At lade være med at tro at vi kan kontrollere det vi ikke kan kontrollere. Og når hun sagde sidde ord så kom der en varm følelse i min krop igen. Lige pludseligt røg jeg over fra uro til kærlighed. Og som et smuk lille tegn opdagede jeg at solen var kommet frem mellem molnen på den ellers grå himmel og når jeg kiggede foran mig opdagede jeg to turister der stod og fotograferede ud mod søerne. Jeg kiggede i den retningen hvor de fotograferede og lige pludseligt fik jeg øje på denne smukke regnbue og blev ramt af en følelse af at det hele skal nok gå:-).

Siden i mandags er der kommet mere tryk på i forhold til Coronakrisen for hver dag, men jeg vil blive ved med at arbejde på at holde mig i ro og ikke lade mig rammes af frygten.

Jeg vil tage alle forholdsregler som bliver anbefalet og ellers holde sindet positivt, smile til dem jeg møder og booste mig selv og dem omkring mig med kærlighed og god energi!

Jeg håber at du vil finde roen og kærligheden i dig så vi sammen kan klare de kommende uger som formenlig kommer til at udfordre os og vores samfund.

Jeg ønsker dig alt det bedste,

Kærlige hilsner

Caroline

Forrige
Forrige

Weekly Delights 19/2020

Næste
Næste

Mobilbilleder fra den seneste ugen