3daysofdesign - Helle Mardal
Hej kære venner,
Lang tid siden sidst men nu er jeg tilbage her i mit digitale ‘Happy place’ som jeg har så mange drømme om hvordan jeg vil udvikle fremover. Fra nu af frem til nytår vil jeg gå ind her omkring 5 ggr pr uge og dele med mig til jer af det jeg inspireres af. Umiddelbart tænker jeg at det hovedsageligt kommer til at blive ting der kan kobles sammen med ‘Harmoniske rum’ dvs indretningsbaseret indhold men det bliver helt sikkert også hverdagsreflektion og anden sjovt. Jeg vil prøve at være fri, intuitiv og guides af nysgerrigheden så det bliver en form for opdagelse både for mig og jer. Jeg er en person med 1000 tanker og idéer og nu vil jeg prøve at få en del af det ned i skrift og billeder her og så må tiden vise retning og format.
Det bliver spændende!
Jeg et stort fan af mennesker der gør sin grej og følger sit hjerte. Måske er det derfor jeg blev så ualmindeligt inspireret da jeg kiggede forbi Helle Mardals showroom i Nansensgade under 3daysofdesign. Hendes smukke, glasdesign rammer mig virkelig med sit legende formsprog og så er farverne bare virkelig delikate. Jeg vil sige at det er lige det vi trænger i en tid hvor omgives med så meget frygt allevegne. Det giver i hvert fald mig masser af god energi at opleve steder som dette!
Produkterne er klart i den dyre ende men jeg vil sige at det skal betragtes som kunstværker man kan glæde sig over hele sit liv.
Det blev ikke meget 3daysofdesign for mig i år eftersom jeg stadigvæk skal passe på min energi men dette besøg var det hele værd og jeg gik glad og meget inspireret ud i det smukke vejr med min familie efterfølgende. Ønsker dig en fantastisk dag og så håber jeg at jeg med dette indlæg at jeg udover indretningsinspirationen kan inspirere dig til at følge dit hjerte i det store og det lille lige som Helle Mardal gør med sin smukke glaskunst!
Lys og kærlighed til dig,
KH
Caroline