Koffeinpause, nu skal det være!

Kaffe har for mig altid været hygge. Jeg glæder mig om aften til at få min morgenkaffe næste dag. Men de seneste år, især siden jeg gik ned for tredje gang i 2019 så har det været tydeligt at mit nervesystem ikke har det godt af kaffen og jeg har on/off kæmpet med at holde helt op eller i hvert fald skær ned på den. Som det er nu så drikker jeg en kop om morgen, selv om jeg kan tydeligt mærke at jeg bliver speedet af den og at min krop spænder op. Hvorfor gør jeg det kan man undre, men for mig er det bare en så stor del af morgenhyggen, så jeg har simpelthen haft så pisse svært at lade vær. En ny dårlig men hyggelig vane har været at købe en kaffe i Emmery’s når jeg får tur. Det er altid en dobbelt cappuccino og den smager helt vildt godt, meeen det er ikke godt for mig i længden fordi det fastholder mit system i ‘fight and flight’ og det er bare ikke godt for noget. Udover det så bliver det pisse dyrt:-).

Nå, det var en lang forklaring men nu er det sådan at jeg har besluttet mig for at I løbet af september passe på mig selv ekstra meget. Endelig har det lykkes mig at bestille hjem den i svenske helsekredse omtalte ‘Chicca Roast’ fra Womensync. Dette er et koffeinfrit kaffesubstitut lavet af Cikoriarod. Cikoriakaffe findes at købe i Helsekosten men jeg har læst om denne svenske udgave så meget på instagram hos de svenske helsefolk jeg følger, så nu vill jeg teste lige præcis den.

Når jeg nu var igang så købte jeg også deres Collagen, så der er lidt at hygge sig med i løbet af min kommende ‘Helsemåned’. Jeg tænker jeg vil komme med updates løbende og ved at skrive her inde kan jeg samtidigt holde mig selv oppe på at gennemføre min aftale med mig selv.

Så nu kære venner, nu har jeg sagt det højt og det er af ren kærlighed til mig selv og min krop jeg vil teste en måned uden kaffe for at se hvad det giver af ro til krop og sjæl!

Alt det bedste til jer,

Kh

Caroline

Forrige
Forrige

Lately uge 36

Næste
Næste

Hilsen fra 'sygesengen'