Tanker midt i juni

Hej venner,

Kigger bare ind lidt hurtigt her. Tænk at vi allerede er inde i juni og ja sommeren er jo faktisk her nu. Jeg følger med på en masse instakonto i Sverige og lige nu er det tid til skoleafslutning og studenfester og det er så nostalgisk at se, har jo så mange minden fra den her tid. Her i Danmark starter skoleferien jo først i slutningen af juni og afslutningsdagen er slet ikke en sådan ‘big deal’ og slet ikke så stemningsfuld som hjemme i Sverige. Jeg er jo fortsat sygemeldt og følger min behandling på Ballerup hospital hvor jeg er igang med pakkeforløb nr. 2 for min PTSD. Lige nu er det hårdt arbejde. Vi er igang med at kigge på mit hovedtrauma som handler om min fars forfærdlige død i en flyvulykke da jeg var 17 år. Der er meget modstand i at kigge på det der gør ondt, jeg vil hellere ud og leve livet men dette er vejen til healing så jeg gør jobbet, selv om det kræver meget af mig. At åbne op i et sår som dette aktiverer en hel masse og jeg drømmer de vildeste drømme eller måske skal vi sige mareridt fordi hyggelige sager er det bestemt ikke. Det er fascinerende at følelser kan sidde så dybt i kroppen i form af spændinger som det gør på mig når man oplevet noget så voldsomt. Hjernen kan ikke sige til kroppen at den skal slappe af, det skal arbejdes med på en helt anden måde. Pisse frustrerende til tide men det var værre når jeg ikke viste hvad der var galt med mig. Jeg er så utroligt taknemmelig for at jeg fået den hjælp jeg har brug for og jeg håber at ingen skal gå så lang tid som jeg har gjort for at få en rigtig diagnose og behandling så man kan komme videre i sit liv.

Jeg er et rutinemenneske og selv om jeg er rigtigt god til at være i mit eget selskab så er det klart at det er specielt at være så meget alene som jeg har været det seneste år. Det har virkelig været begrænset hvor mange folk jeg har kunne klare at se. Jeg vil så gerne alt muligt nu men mit nervesystem er så følsomt (det er lige som med dem der har fået en hjernerystelse) så når der er for mange indtryk eller hvis jeg skal fokusere for lang tid så bliver jeg utroligt anspændt i kroppen og hovedet og meget træt og overstimuleret. Det kræver sindsygt meget tålmodighed for at være i dette og så blive man nød til at arbejde med sine tanker. Jeg kan love at jeg grædt mange tårer men når jeg fået det ud af mit system og blevet krammet af min helt igennem fantastiske mand og dejlige datter så har jeg mod på livet igen. Nogen gang fatter jeg ikke hvad den livskraft kommer fra men den er der og det er jeg dybt taknemmelig for.

Lige nu handler det om at gøre det der skal gøres og tror på at jeg er på det rette spor. Det synes jeg at citatet her oven beskriver så fint. Jeg fandt det her på insta. Jeg synes det er enormt rart at skrive om mine tanker om min process her inde så jeg kommer fortsætte med dette fra nu af. Jeg har selv haft utroligt stor glæde af at tage del af andre folks healing historier og hvis jeg kan give håb til bare et andet menneske så er jeg lykkelig:-).

Altanen er såå dejlig nu. Jeg elsker at starte dagen her inden de andre vågner og afslutte dagen her inden jeg går i seng.

Det er lidt tilfældigt hvilke blomster som jeg plantet her ude men jeg synes det er hyggeligt og kan godt lide farverne sammen.

Så tænker jeg at jeg snart skal have en dukkert igen. Ni ser jo selv hvor lykkelig jeg er når jeg får lov til at bade. Selv om det er pisse koldt som det var den her dag så gør det bar noget med en. Måske er det i vinter jeg blive vinterbadere?

Slutter af dagens post med dette billede fra Landbohøjskolenshave som er en oase jeg gerne går igennem når jeg går tur. Nu skal jeg ud af nattøjet og varme rester fra i går til frokost og så skal jeg lytte til min tidligere coach Caroline’s podcast ‘Prestationspodden’ som er en podcast om Stress og som i dag handler om antidepressiv medicin. Meget interessant tænker jeg.

Alt det bedste til dig som læser med her og husk at du er fantastis!

Kh

Caroline

SE OGSÅ: