Hej + mit 'nye' hjemmekontor
Hej og god formiddag til jer kære venner!
Jeg sidder her ved mit lille skrivebord i hjørnet af vores soveværelse. Efter at rigtigt mange ganger have båret skrivebordet op og ned til kælderen, har jeg nu endelig landet i at det skal få lov til at blive heroppe. Jeg har brug for et lille space som bare er mit. I den her tid med hjemmeskole kunne jeg bare mærke at det var så tiltrængt. Jeg har brug for et sted hvor der kun er mine ting og hvor jeg kan lade mine ting blive fremme uden at de skal pakkes sammen. Jeg elskede at sidde på mit værelse ved mit skrivebord da jeg var lille og det er samme følelse jeg har nu da jeg sidder her med mine favoritting omkring mig.
Nogen af jer som følger med på insta har måske set at jeg haft en hyggelig grå lænestol her foran vinduet i lang tid men nu ryger den videre i systemet og på lørdag kommer en og kigger på den så nu krydser vi fingre for at hun stadigvæk synes den er lige hende og at den får lov til at komme til glæde i et nyt hjem.
Jeg har faktisk allerede investeret i en ny skrivebordsstol:
Jeg fandt den på insta hos @saerligtsamlet for et styk tid siden men der hade jeg ikke taget op skrivebordet så jeg glemte den lidt. Men når jeg nu igen skulle lave mig et lille hjemmekontorshjørne så kom jeg i tanke om stolen og heldigvis var den stadigvæk til salg så jeg fik den reserveret og i sidste uge blev den så min. Jeg elsker farvekombinationen selv om den pink er lige lovligt skrap i vores soveværelse hvor jeg kører lidt mere rolige nuancer. Lige nu har jeg lagt et lammeskind på fordi det er rart og ser hyggeligt ud. Det kan man jo gøre lige som man har lyst.
Jeg har dog allerede besluttet mig for at jeg skal have en lille lænestol til højre om det hvide bord. Jeg elsker at have et hjørne hvor jeg kan sidde og skrive dagbog om morgen og aften så nu er jeg på jagt efter en lille flet stol. Jeg vender tilbage når jeg kommer videre med den sag. Tænker noget i 50:er stil i bambus som jeg kan sy en fin blå hvid hynde til.
Well, well, så fik I en lille indretningsupdate her hjemmefra:-) Jeg vil så gerne kigge ind her løbende med tekst og billeder fremover. Jeg synes det er super hyggeligt og jeg tænker være åben med hvordan mit site skal udvikles. Jeg håber I vil følge med mig på den her rejse og så håber jeg at det jeg skriver og viser kan inspirere jer til en dejligere hverdag fuld af glæde og skønhed. Nu skal jeg skrive en indkøbsliste til aftens lasagne som Violen har ønsket sig og tage mit varmeste tøj på så jeg kan gå en dejlig tur ved søerne. Nu er jeg igang her på bloggen igen og jeg glæder mig til at forsætte at skrive og dele det som gør mig glad.
Ønsker dig en dejlig dag.
Kh Caroline